Novoderm
Konsultation
Konsultation
Inden vi går i gang med selve behandlingen, starter vi altid med en obligatorisk konsultation.
Nogle behandlinger kræver betænkningstid mellem konsultation og behandling, andre gør ikke. Når du booker tid til en behandling der ikke kræver betænkningstid, bliver der automatisk afsat tid til en indledende samtale – derfor behøver du ikke booke en separat konsultation.
Hvis du derimod gerne bare vil høre mere, inden du beslutter dig, og foretrækker at vente med selve behandlingen, kan du sagtens nøjes med blot at booke en konsultation.
Book din tid til konsultation ved at trykke på "Book behandling" herover,
Online konsultation til botox -Læs mere HER
Læs mere om behandlingerne: Botox, Filler, Skinbooster, Sklerosering, CO2 laser, Radiesse/HarmanyCA, Kemisk peel, Karsprægninger, Hårfjerning, FRAX, Micro Needling, ONDA, IPL

Lovpligtig betænkningstid:
Nogle behandlinger kræver ifølge lovgivningen en betænkningstid på minimum 48 timer. Det betyder, at du i disse tilfælde først skal booke en konsultation, og at selve behandlingen tidligst må udføres 48 timer efter denne samtale.
Denne betænkningstid gælder i forbindelse med din første behandling i klinikken. Behandlinger, der er omfattet af den lovpligtige betænkningstid:
-Botox (48 timer)
-Filler (48 timer)
-Skinbooster (48 timer)
-Hudfornyelse med IPL (48 timer)
-CO2-laser v/Dermatolog (7 dage)
-Sklerosering (48 timer)
-Radiesse ved Dermatolog (7 dage)
-HArmonyCa ved Dermatolog (7 dage)
Online konsultation
April 2024 blev det lovligt i Danmark at gennemføre Botox-konsultationer online. Det betyder, at du nu nemt kan få din konsultation hjemmefra. Du skal blot booke en tid via linket "Online konsultation" øverst på siden – herefter vil vores læge ringe dig op på det aftalte tidspunkt.
Onlinekonsultationen er en ideel løsning, hvis du bor langt væk, har fået Botox før, eller blot ønsker at undgå at møde op i klinikken to gange.
Der er udelukkende tale om en medicinsk godkendelse til Botox, hvor vores læge vurderer, om du er egnet til behandlingen. Konsultationen er helt uforpligtende, og du er naturligvis ikke forpligtet til at booke en behandling bagefter.
Ønsker du derimod grundig vejledning, personlig rådgivning eller en gennemgang af dine muligheder, anbefaler vi, at du booker "Rådgivning omkring vores behandlinger" til en fysisk samtale i klinikken. Vælg "book behandling" øverst på siden.
Hvorfor skal jeg vente 48 timer?
I Danmark er det et lovkrav at der skal gå min. 48 timer mellem konsultation og en håndfuld kosmetisk behandlinger. Dette er fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed og har til formål at beskytte dig som kunde og sikre, at du træffer din beslutning på et oplyst og gennemtænkt grundlag.
Selvom det kan føles som en forsinkelse, er 48-timers betænkningstiden først og fremmest en sikkerhedsforanstaltning for dig.
✅ Tid til refleksion: Du får mulighed for at tænke behandlingen igennem i ro og mag – uden tidspres eller følelsen af at skulle tage en hurtig beslutning.
✅ Tryghed i processen: Du har tid til at stille opfølgende spørgsmål, undersøge behandlingen nærmere og eventuelt drøfte det med dine nærmeste.
✅ Kvalificeret vurdering: Konsultationen er ikke blot en formalitet – det er en grundig faglig vurdering, hvor vores læge eller behandler sikrer, at behandlingen er forsvarlig og passende til dine behov.